Redskaber til at bevare en sund holdning

En dårlig holdning er roden til mange rygproblemer, og det er derfor vigtigt, at man gør, hvad man kan for at forebygge og undgå dette så godt som muligt. Du kan herunder læse om, hvilke redskaber man kan bruge for at få god ergonomi og bedre holdning.

En fornuftig kontorstol

Hvis du sidder meget ned, kender du sikkert til ubehag i især lænden, samt hvor irriterende det er at have med at gøre. Når man sidder ned det meste af dagen, er det rigtig vigtigt at have den rette kontorstol, da dette kan hjælpe mod netop ubehag og smerter i lænd og ryg. Den mest optimale kontorstol er en, der har et lille sæde, som ikke er for blødt, så man ikke ender med at falde sammen i stolen i stedet for at rette sig op. Det kan være rart med et lille ryglæn i lænden, så man kan slappe af i ryggen, men det behøver ikke at være højere end det. På den måde er man nemlig tvunget til at rette sig op og sidde rigtigt.

Står du op hele dagen?

Mens et stillesiddende skrivebordsjob er belastende for ryggen, så er et arbejde, hvor man står op hele dagen det bestemt også. Mange oplever at få ondt i lænden, hvis man står op eller går rundt i mange timer i træk, og har man et job, hvor dette er ens hverdag, har man helt sikkert også denne erfaring. Det bedste man kan gøre for sig selv er at have et par sko på, som støtter godt og har nogle solide, men bløde såler, som er behagelige for foden. Er dette ikke nok, eller står man stille på samme sted meget af dagen, kan en blød måtte være lige præcis det, man har brug for. Det er langt bedre for ens holdning, at man står på et blødt underlag frem for fliser eller et hårdt gulv.

En sund holdning mens du kører bil

Helt ligesom når man sidder på enhver anden stol, kan man opleve at sidde dårligt eller falde sammen, når man kører bil, og derfor kan en pude i lænden være ens bedste ven. Især på lange bilture, som varer flere timer, kan det være rart med noget støtte i lænden. Her er det smart med en pude, som er fastspændt på sædet, så man ikke skal bekymre sig om, at den skulle falde ned eller sidde forkert, mens man prøver at koncentrere sig om at køre bil.