Hårtab forekommer hos både mænd og kvinder og kan have vidt forskellige årsager. Forandringer i hårvæksten kan skyldes genetik, hormonelle udsving, stress eller sygdomsforløb. For at kunne tage stilling til eventuelle tiltag er det afgørende først at få klarlagt den bagvedliggende årsag. Nogle former går over af sig selv, mens arveligt hårtab er varigt, og medicinsk behandling af det virker kun, så længe den fortsætter.

Kend de typiske årsager til hårtab

Årsagerne til hårtab spænder bredt. Hos mænd er androgen alopeci, også kaldet arveligt hårtab, den hyppigste form, og håret udtyndes typisk gradvist ved tindingerne og på issen. Kvinder kan ligeledes opleve arveligt hårtab, men her ses tilstanden ofte som en diffus udtynding over hele toppen af hovedet. Derudover kan hormonelle ændringer i forbindelse med graviditet eller overgangsalder spille en rolle.

Hårtab kan også være forbigående og udløses af faktorer som længerevarende fysisk eller psykisk belastning, febersygdom eller bivirkninger fra medicinsk behandling. Utilstrækkelig ernæring eller mangel på specifikke vitaminer og mineraler kan ligeledes påvirke hårets normale vækstcyklus. En afklaring af den konkrete årsag danner udgangspunktet for et eventuelt videre forløb. Det forbigående, diffuse hårtab, der kan komme efter en fødsel eller en alvorlig sygdom, kaldes telogent effluvium. Håret vokser som regel ud igen, når den udløsende årsag er væk, men det kan tage flere måneder.

Sådan vælger du den rette behandling

Hvilke tiltag der er relevante, afhænger direkte af årsagen til hårtabet. Ved arveligt hårtab anvendes i visse tilfælde godkendte lægemidler som håndkøbspræparatet minoxidil eller det receptpligtige finasterid. Minoxidil er en opløsning, der påføres hovedbunden og kan bruges af både mænd og kvinder, mens finasterid er tabletter, som kun er beregnet til mænd. Mulige bivirkninger ved finasterid omfatter blandt andet seksuelle problemer og humørændringer. Virkningen varierer fra person til person, den kan først vurderes efter flere måneder, og behandlingen skal som udgangspunkt fortsættes for at opretholde en eventuel effekt. Viser en undersøgelse en dokumenteret mangeltilstand på bestemte næringsstoffer, kan et kosttilskud være relevant i en afgrænset periode.

Ved blivende eller fremskredent hårtab kan kirurgisk intervention, såsom en hårtransplantation, være en mulighed. Ved dette indgreb flyttes hårsække fra et donorområde, typisk i nakken, til de områder, hvor håret er udtyndet. Ved FUE-metoden udtages hårsækkene enkeltvis, mens FUT-metoden fjerner en strimmel hud fra baghovedet og efterlader et lineært ar. Hårsækkene flyttes i små enheder kaldet grafts, som hver rummer få hår, så antallet af grafts er ikke det samme som antallet af hår. Indgrebet er dog ikke egnet til alle typer hårtab, og en forudgående faglig vurdering er nødvendig for at afgøre egnetheden. En hårtransplantation af rent kosmetiske årsager betragtes i Danmark som en kosmetisk behandling, og behandlerne skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. En læge står for den indledende forundersøgelse. De nye hår vokser langsomt frem, og det færdige resultat kan først bedømmes efter et års tid.

Betydningen af diagnose og professionel rådgivning

En korrekt diagnose fra en læge eller en dermatolog er en forudsætning for at vælge en hensigtsmæssig tilgang. En undersøgelse af hovedbunden, eventuelt suppleret med blodprøver og en gennemgang af sygehistorien, gør det muligt at skelne mellem arvelige, hormonelle og medicinske faktorer. Blodprøver kan afsløre tilstande som jernmangel eller stofskiftesygdomme, der begge kan forårsage hårtab. Pludseligt eller pletvist hårtab skyldes ikke nødvendigvis arvelighed, og lægen kan ved undersøgelsen for eksempel diagnosticere pletskaldethed, alopecia areata, hvor kroppens immunforsvar angriber hårsækkene. Håret vokser ofte ud igen af sig selv, men tilstanden kan vende tilbage.

Faglig rådgivning giver et sagligt grundlag for at vurdere mulighederne og mindsker risikoen for at anvende metoder uden dokumenteret virkning. Dette gælder for eksempel PRP-behandling, hvor plasma fra patientens eget blod injiceres i hovedbunden, og hvor evidensen for effekten stadig er usikker.